Generalforsamling 2025

Referat fra generalforsamlingen d.22-2-2026

Ole blev valgt som dirigent.

Jens holdt formandens beretning om klubbens tilstand, bød velkommen til nye medlemmer

Beretning Glostrup Fotoklub, året 2025.

Torsdag 22 januar 2026

Ja, nu er vi jo blevet en del af Glostrups Medborgerhus. Jeg har stadig 1½ liter hvidvin stående i kælderen fra den reception, hvor der ikke kom nogen gæster.

Jeg har besøgt en del ”kulturhuse” rundt omkring. Og vi har absolut ikke noget at prale af! Kender ambissionen med fritidscentret, det blev aldrig gennemført. Det hedder politik! Og så er der det når politikerne ansætter kaospiloter! De er gode til – Kaos!

Fotoklubben.

Jeg har underskrevet børneattest. Det skal vi som folkeoplysende forening. Vi har også et nr. i det Centrale Virksomheds Register.

Og en opdateret adresse- og telefonliste vil blive sendt ud i aften, når den er opdateret.

men

Allerførst så velkommen til Louise, Stig og Jesper.

Det værste der kan ske er, at vi, når vi kommer hjem, ærgrer os over at vi gik glib af en film i fjernsynet. Hov! Er der håndbold i aften??

Jeg mener at vi har haft nogle gode aftener med en god snak. Også snak om billeder. Min kæphest har vist sig at virke som den skal. Stafetten. Én skal på katederet og fortælle om et billede og der sidder én og hører om sit billede. To der er på!

Nu har vi ingen passive medlemmer, der behøver at blive provokeret for at snakke med. Tak for det!

Der har været megen god snak. Kristian Boserup viste og fortalte godt om ”nanabanana”. Vi ved det godt, kunstig intelligens. Ikke bare i reklamer, men også i det vi troede var nyheder. Også i det gamle mørkekammer blev der snydt. (Jan Grarup.)

Aske med sine droner var noget helt andet. Billeder og optagelser, der sendes videre til en TV-serie, hvor andre bruger dine fotos.

Når vi har dommere udefra, er der de fleste gange en god snak. En fotodommer skal ikke dømme, men bedømme. Man må godt undre sig, når en dommer er uenig med sig selv. Den ene fortalte lidt om kunst og da det kom til fotografier, brugte han tiden på at se på det fototekniske. Måske lidt paradoks. Men ellers er Ole fin til at finde dommere. Region Nord holder jo en gang imellem kursus for de klubmedlemmer, der gerne vil ud at snakke billeder. Sjovt at prøve lidt andet en gang i mellem. På vores ture har vi normalt også en konkurrence, her skal det understreges, om konkurrencen er et billede fra dagen eller om stedet. Vi havde en dommer; billedet viser Zoologisk Have, et andet billede var meget flot o.s.v., men viste ikke Zoo. Ikke bare billeder skal være fra i dag, men det har også et emne: stedet!

Vi snakker billeder og vi snakker dommere, men vi skal også have point. Vi er nogle over 100 point. Men helt suveræn har vi jo Jørn på 298. Du skal nok få din præmie. Det vigtigste ved en konkurrence er af du deltager. OK det kan lyde som en pædagogisk pegefinger. Men du sidder derhjemme og vælger nogle billeder, du vil vise til os andre. Vi fotograferer til vores dagbog, her var vi, det er krydset på postkortet, og så, så fotograferer vi; se her! ”Hvis du bukker dig ned, så bliver din verden stor.” græsstrå bliver til en katedral. Det er Tom Kristensen.

Et glas til Jørn.

Vores ture! Der hænger billeder fra turen til Gundsømagle herude i gangene. Det er dels en fotoudstilling, men vigtigt at det beskriver en aktivitet i klubben. Måske skulle jeg prøve at få udstillingen på kommunens kulturkalender for at få lidt opmærksomhed.

Turen til Frederiksborg. Bortset fra ventetiden på restauranten, igen en fin tur. Uwe fra Herlev var dommer. Jeg snakkede med en af damerne om de ville og kunne være dommer og eventuelt få nogle billeder. Hun kunne ikke forholde sig til det.

Og turen til Hundested. Ja, selvfølgelig er vi mere aktuel end planlagt. Det er jo i høj grad Knud Rasmussens skyld, vi har det forhold til Grønland vi har i dag. Konkurrencen var IKKE Knud Rasmussen, men turen, hvor også Hundested og havnen var en del af turen (Jeg skal til Nuuk i marts.) Her var Ole fra Lyngby dommer.

Og vi fik en printer. A3. Vi ændrer konkurrencereglerne, så den kan bruges fuld ud. Og brug den. A3 og A4. Det er billigt at printe herude. Villy, Lotte og jeg har brik som I kan låne.

Lige lidt fremtid. Vi snakkede om at tage til Lejre. Her vil jeg foreslå weekenden 18/19 april, måske lidt senere. Det er min kalender. Villy snakkede om overnatning ved en tur til Lolland. Efteråret? En tur til skovtårner og Gisselfeld gods. Det bliver en snak efter generalforsamlingen.

Jeg nævnte huset her. Vi kan ikke være vært for en bedømmelse i Region Nord, efter coronaen har vi igen mere end 120 deltagere til en bedømmelse. Vi har et par gange været i Glostruphallen. Men vi deltager; sidste gang 5 deltagere. Oles 14 plads sidst er den eneste placering i året. Men vi skal også møde op for at se hvad man laver i andre klubber.

 Jeg er vel ved at være gennem året 2025.

Ole har holdt styr nogle datoer og fundet dommere til os. Leif har styret pengene og Villy den vigtige opgave med ølkassen.

 Så tak til alle for 2025

Og starten på 2026

Der var enkelte kommentarer til beretningen.

Kell spurgte ind til den forrige beretning hvor der blev snakket om noget samarbejde med andre klubber, var der noget i gang der?

Der var også en del snak omkring fototure, man kunne evt. nedsætte et ”turudvalg” hvis der er et par medlemmer der vil påtage sig opgaven.

Hvilke type ture kunne vi ta’ på, korte, lange, evt. noget med overnatning, men det koster jo også noget ekstra.

Leif fremlagde årets regnskab, der var brugt en del penge dette år, der var køb af en printer, og klubben havde betalt medlemmernes og ægtefællers indgang til Frederiksborg slot og Knud Rasmussens hus, men ellers så det rimeligt ud.

Kontingentet vil stadig være på kr. 500 årligt, betales i marts måned.

Villy, Ole, Leif, og revisor Arne var på valg, vi har i en årrække manglet et best. medlem, men det gør vi ikke mere da Lotte gerne ville påtage sig opgaven.

Vi mangler dog stadig en revisorsuppleant, så hvis der er der vil ”frem i lyset” er der en plads.

Så blev der snakket om konkurrenceregler, der var, fra nogen et ønske om at størrelsen på papirbilleder blev øget til 30x42, da der var mulighed for dette på den nye printer, dette blev vedtaget, så nu hedder det max. 30x42, men andre mindre størrelser kan selvfølgelig bruges som hidtil.

Under eventuelt blev der atter snakket lidt om fototure.

Lotte og et par andre medlemmer havde et ønske om et andet lokale der var bedre indrettet, der vil blive undersøgt om det er muligt.

Mødet sluttede ca. 20.45.

For referat:

Ole Knudsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar