Referat fra generalforsamling d. 9. jan. 2025.
Der var fremmødt 10 medlemmer ud af 11.
Arne Thomsen blev valgt til dirigent.
Herefter fik formanden Jens, ordet for formandens beretning:
Velkommen til nye lokaler.
På Leragergård havde vi vores eget lokale, vi havde booket hver torsdag, men kunne komme og gå som vi ville. Her har vi booket, altså når datoen er i programmet, så er vi hér. På andre tidspunkter hører I.
Vi kan altid komme i depotet, der er ingen vinduer, så vi må – i princippet – ikke arbejde der.
Der kommer styr på A3 printeren.
Fejl i udsendelsen fra Region Nord, næste bedømmelse er søndag 19. I fik indbydelsen og også indkaldelse til papir 2, som var glippet fra vores program.
Glostrup Fotoklub generalforsamling, torsdag 9. januar 2025
Nu er Glostrup Fotoklub på Leragergård historie. Lidt mærkeligt, jeg lukkede vinduet med mørklægning i 1989 og 9. december 2024 åbnede jeg mørklægningen, der var mange indtørrede edderkopper!
I gamle dage holdt vi ferie efter børnenes skole og mødedage i klubben. Sidste år (23) snød I og deserterede fra opgaven, men i år (24) kunne klubben sagtens undvære mig. Turen til sygehushaven et godt eksempel.
Turene? Alle fotograferer i dag, så det er ikke noget særligt at få besøg af en fotoklub.
Lysfest, genbrugen, Nyvang, Naturhistorisk Museum, Sygehushaven, Byparken.
God stemning og mange gode billeder og en fin udstilling. Dog er de bedste billeder på den bedste plads her i huset rømmet for en malende kunstner!
Vi har afskaffet fiasko, til gengæld har vi ”begrænset succes”. ”Skrald i medborgerhuset”, var overskriften i Folkebladet. På hjemmesiden var der et billede med, det beklagede redaktøren ikke var i papirudgaven. Billeder og omtale på Facebook i august hos skraldepladsen.
For fanden, igen var fotoklubben en del af kulturlivet i Glostrup. Og mange gode aftaler. Jeg sendte billeder fra vores, noget beskedne, reception. Ingen svar ikke fra genbrugen. Og et par af dem, jeg forventede interesserede sig for aktiviteter i dette hus, intet! Jo, tak. Velkommen!
Og jeg synes vi kan være billeder bekendt! Og os selv! Jeg har 1½ liter hvidvin stående, har betalt.
Vores udstillinger her i huset, synes jeg har været fine, uden de store udgifter, og hvad jeg foretrækker at melde; det viser en aktivitet i klubben. De har ikke vakt den store opmærksomhed. Bemærk navn og adresse står herhenne. Vi fortsætter; altså der skal aftales, hvornår og med hvad, vi udskifter udstillingen, det skulle gerne være næste aktivitet,
Nyvang? Efter den første e-mail havde vi en snak og der var flere der meldte sig som dommere. De sendte flere fribilletter end vi havde brug for. Jeg returnerede dem. Vi var ikke heldige med vejret. Men fik alligevel nogle gode billeder. Og den aftalte bedømmelse? Jamen at få en snak med de mennesker vi fotograferer. Vi forventede at der mødte et par stykker op til en snak. Men, Nej! En begrænset succes.
De andre ture uden store ambitioner har været hyggelige, sjove og lærerige. At stå flere ved siden og kigge på det samme og fotografere helt forskelligt!
Vi mødte en fotograf fra en klub hvor de havde 15 eller var det 20 konkurrencer på et år. Vi har bare haft mange og med succes. Vi havde Uwe Hess med sin Lise fra Herlev, Jens Streibig fra Albertslund, Ole Vedel og Peder Krabbe fra Lyngby og Allan Kierulff fra Fotoakrobaterne. Medlemmer fra klubber i Region Nord, nogle der har været på dommerkursus. Når en dommer i Region Nord står med pegefingeren, har han været gennem et par hundrede billeder og har mange tilhørere. Her har vi dommeren for os selv. Vi kan og skal ikke lave om på hans rækkefølge, det er det han er bedt om, men vi behøver ikke at være enige. Og vi har ikke mere tomater med, til at kaste efter dommeren. Men når der kommer en mand udefra, der ikke kender os, men har kigget på vores billeder, så skal vi benytte os af chancen for at snakke billeder. Et par gange har det virket som om vi har så travlt med at finde vinderen, at vi har glemt at komme tæt på. Det er derfor vi genindfører ”stafetten”. Politikens billedredaktør bad fotoeleverne bruge 10 minutter til at fortælle om billedet de havde taget. Ikke hvor mange, ikke hvor mange steder, men det ene billede. Kender vi ikke det?? Nu har jeg taget dagens foto, så behøver ikke fotografere mere i dag.
Fin deltagelse både med billeder og snakken ved dommen. Og – igen – Kell blev årets fotograf. Du får præmie når jeg er færdig. Til lykke!
I Region Nord har vi været – rimeligt – med. I serie fik Helle en 2 plads og Villy en 5 plads, en bedømmelse, hvor Ole var alene for os. Det var en torsdag, hvor andre blev hos os selv. Vi er med, men ikke så gode til at møde op. Og indrømmet, måske spændende fotografer, men det er sket to gange at folk er gået i pausen.
Ved Frederikssund Fotorally fik Ole en 6.plads. Deres rally har altid været programsat hos os. Vi har altid været en del af klubberne, lad os fortsætte med det, godt vi var repræsenteret. Jeg var til jubilæum i Helsinki. Undskyld.
Internationalt; her pralede jeg for at par år siden af en sølvmedalje, jeg har forsøgt med billedet andre steder. Ikke engang antaget, til gengæld et diplom i Island for et billede fra 2006. Glostrup Fotoklub er også med på nordisk plan.
Almindelige mødeaftener. Hyggeligt, interessen er meget afhængig af, hvad vi aftaler på forhånd, at vi skal lave. Alle er parate til at være med, til snakken om teknik, om billeder, til en aftentur, til Amager, lysfest eller byparken.
Så mange tak for deltagelsen.
Villy har passet øl-pengene. Helt uden for regnskabet. Og det ser ud til at det går fint.
Leif passer den rigtige pengekasse.
Og Ole har styr på aftaler, med dommere og det program, som vi alle sammen er med til at fylde noget på.
Og Arne passer hjemmesiden, så alle, der vil, kan følge os.
Tak for indsatsen til alle
Med håber om en vellykket fremtid
Jens KLJ
Årets fotograf blev kåret, og det var atter Kell Knudsen.
Bestyrelsen blev takket for deres arbejde gennem sæsonen.
Der var ingen yderligere kommentarer til beretningen.
Leif forelagde regnskabet, efter en kommentar eller to, blev det godkendt
Leif forelagde yderligere det kommende års budget, det viste et meget lille underskud, og der var forslag om hæve kontingentet til tidligere sats på kr. 500,- årligt, dette blev godkendt.
Der var ingen indkomne forslag.
Villy, Ole og Leif blev genvalgt til bestyrelsen.
Under eventuelt blev der snakket en del om vores printer, hvordan kan den bruges, der er nogen der ikke har en ”ordentlig” printer selv, vi blev enige om at klubben sørger for og betaler for at der er blæk i printeren, ligeledes vil dr være en pakke ”Fotopapir” st. A 4 til rådighed, det er naturligvis kun beregnet til billeder til brug i konkurrencer, hvis man vil bruge andet papir eller størrelser, må man selv medbringe dette.
Der blev også snakket om fototure, kunne vi evnt. lave noget sammen med andre fotoklubber?
Vi har dog noget samarbejde med klubber i Region Nord i større eller mindre grad.
Der blev spurgt ind til om vi skulle mødes hver torsdag, det var der lidt snak om, det ville måske blive svært at udfylde et ordentligt program.
Der var også ønsker om at vi lavede noget ”teknikaften” det kunne være hvordan og med hvad man redigerede sine billeder, eller noget omkring kameraet, er der noget man er usikker i.
Til vores sommerfototur var der forslag om Frederiksborg slot og omegn.
Bestyrelsen holder best.møde torsdag d.16. jan. og prøver bl.a. at få udfyldt mødedatoerne.
For referat: Ole Knudsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar