Formandens beretning 22. januar 2015

Sidste års generalforsamling blev – i hvert fald for mig – en meget ubehagelig oplevelse. Håber denne bliver bedre.
Jeg er nødt til at forklare mig og Glostrup Fotoklub. Som ny i fotoklubben repræsenterede jeg i 1982 klubben ved nordiske dage, det var dér jeg også blev medlem af NORDEN. Året efter var fotoklubben med til teaterfestival i Glostrup. Siden da har fotoklubben været en stor del af mit liv.
Som fotoklub har jeg været med i livet i Glostrup på alle planer, jeg har som fotoklub været med i alle mulige aktiviteter. Musikskolekoncerter, børnefestivaler, kulturnat, fodboldskoler o.s.v. Når vores lokalhistoriker i 90-erne skrev julehistorie, var der en fotonisse.
Jeg ved at det er historie, undskyld. Som jeg har sagt før, så var det med grædende hjerte jeg meldte os ud af SDF for et par år siden. Glostrup og Hans Abildgaard var med til at starte Selskabet for Dansk Fotografi, jeg har siddet i præsidiet o.s.v. Men - en masse nye medlemmer, nye tider. Det var ikke mere en selvfølge at vi var medlem, det var heller ikke en selvfølge at alle var på banen for at fotografere Glostrup Kulturnat.
Jamen, det var så heller ikke en selvfølge at jeg skulle være formand.
Vi havde gang i rigtig mange ting i året 2013, det blev ikke så meget i 14. Det har været vores problem altid: hvis der kom potentielle nye medlemmer. Når vi var i gang med et af vores projekter, så var det alt for meget. Kom de måneder senere, sad vi med en øl og var alt for sløve.

Jeg tilbragte en del af 2013 på Herlev, men der var kommet et par nye i bestyrelsen. Hurra for det, nye tider, nye folk. Men med min baggrund vil jeg da fortsat gerne være med. Jeg mener jeg sagde det sidste år, at jeg nogle gange holdt mig væk fra nogle af tingene. Jeg var kun med til at fotografere den ene af de mange opgaver vi havde. Jeg tror nok at det var fordi, jeg skulle prøve om jeg ”kun” kunne være formand, mens andre lavede arbejdet. Jeg kan jo ikke tillade mig at kritisere resultatet, men jeg havde på fornemmelsen at arbejdet og samarbejdet gik godt. For det meste. Der var nogle gode arbejdsdage her i lokalet med at opklæbe og indramme billeder til udstillingerne.

Det kan være svært at vænne sig til nye forhold. Jeg leder stadig efter ting i vores kontor, selvom jeg selv har været med til at smide det ud.
Da der til generalforsamlingen kom et forslag, direkte mod min indstilling, så tager jeg det som et personligt angreb. Jeg har arbejdet med foreninger hele mit liv, siddet i folkeoplysningsudvalget i 3 perioder. Når jeg så bliver belært med skolemesterpegefinger, så tager jeg det personligt. Undskyld. Når jeg som formand til generalforsamlingen ikke kan komme til orde, så tager jeg det personligt. Undskyld.
Hvis nogen husker, så stemte jeg ikke imod, men undlod at stemme. Havde jeg stemt imod, havde jeg følt mig forpligtet til at aflevere nøglerne og forlade klubben. Det kan jeg jo ikke, undskyld. Jeg kan stadig ikke godkende referatet. Det er – også – historie, en historie, der ikke skal graves i. Der er flere opfattelser af hvad der er sket og ikke sket. Som formand er det min skyld. Undskyld.
Jeg er ked af at Glostrup Fotoklub har mistet nogle medlemmer ved udgangen af 2014.

Selvom jeg undervejs har følt det lidt ubehageligt har vi haft et år i fotoklubben:

Vi har fastholdt stafetten. Jeg har taget det sidste billede derinde. Hvis vi bliver enige om at fortsætte skal der leveres nye stafetbilleder næste gang. Jeg taget notater fra vore aftener og kan se at et par gange har vi været rigtig langt med stafet-billedet. Og så har det jo virket.

Vi har haft vore interne konkurrencer. Man lærer meget af at se og høre andre snakke om ens billeder. Det kan være lærerigt at høre 2 dommere, der skal blive enige om billeder.
Den, hvor vi havde et dommerpanel der bedømte billeder fra Malmø, var et forsøg på at lave det som det foregår ved udtagelser til udstillinger.
13.marts Bedømmelse af Malmø billeder, dommere var Lars, Stig, Willy, der ikke deltog i turen.
   1. plads (turning torso), nr. 2 af Jens,
   2. plads, nr. 39 af Jørgen H .
   dommerdiplom af Lars, nr. 26 af Jens,
   dommerdiplom af Stig, nr. 41 af Morten,
   dommerdiplom af Willy, nr. 19 af Per

Vi havde de 3 interne med dommer udefra.
   24/4 var det Jesper Dahl, der har været medlem før og det var første gang han var dommer på den måde. Han var velforberedt og det blev en god snak om hvordan man bedømmer billeder.
   15/5 var det den meget erfarne Jørgen Bresson, han er jo mere eller mindre professionel optrædende med fotografi.
   Sidste dommer var Nils Berg, der er kendt for at kunne snakke meget.
3 meget forskellige dommere.

Det samlede resultat af konkurrencerne kan ses her og de enkelte konkurrencer: Vinterfrit emne 1frit emne 2

Deltagelsen hos Region Nord har været begrænset. Jeg reklamerer lidt for det, her kan vi se billeder fra andre klubber og vi møder spændende fotodommere. Men vi kommer jo op på 300 billeder, det er mange. Papir 2 sidste sæson (6 indsendte), 1 antagelse, papir 1 denne sæson (2 indsendte) 2 antagelser. Alle formandens. 4 til digital og 4 til serier uden antagelser.
Som sagt tidligere var det en selvfølge at vi deltog i de aktiviteter der var, f.eks. Mellem Sund og Bælt, jeg deltog uden at blive antaget. Frederikssund Fotorally har været en tradition, i år havde de jubilæum og flyttede arrangementet til en søndag hvor det hele regnede væk. Jeg var den eneste gæst og fik en 1. plads. Nu vi er i gang med den store verden, så blev det 11 antagelser med 4 billeder i Trierenberg i Østrig og 2 antagelser i Al Thani. Og, ja det er emiren i Qatar, der har købt sig et verdensomspændende fotoarrangement. Vi kan tage det op senere, hvor meget vi skal gøre ud af den slags internationale udstillinger. Her repræsenterer jeg klubben, som Willy gør det i National Geographic og Finn Leo, ja hvor var det nu??

Vi havde udstillingen ”min sommer” på biblioteket i efteråret. Jeg er blevet rost for nogle gode billeder. I den forbindelse prøvede vi at snakke billeder, før vi udstillede. Det er ikke noget nyt, i gamle dage hvor klubben kun måtte deltage med 10 billeder, der skulle du forsvare dine værker overfor de andre for at komme med. Jamen du har nogle billeder, hvordan reagerer vi andre? Det kan hjælpe dig med at vælge de værker du skal udstille eller sende. Eller måske lave det om.
Lidt uheldig med ophængningen, vi kunne først komme til efter frokost, til gengæld havde de ikke fortalt at de lukkede kl. 14.00. Bjørn og Per lavede det færdigt om mandagen. Som sagt, ros til billederne.

Vi prøvede noget andet ”gammelt”, alle fik samme billede. Hvad vil du gøre med det? Det er ikke en diskussion om hvorfor billedet er taget, men hvad kan der gøres ud af det og nogle tog opfordringen dejligt alvorligt.

Vi havde en forårstur, med en tur til vores hovedstad. Jeg har prøvet det mange gange, og der er kun én måde at styre den slags på. Man skal have en tovholder. Og et langt tov. Og alle skal holde fast i det røde reb. Jamen, sådan gør man med børn. Nogle kom – senere end planlagt – nogle blev undervejs væk. Der var det rart at være i Stevnsfortet, der kunne du s’gu ikke blive væk. Det blev ikke til noget i efteråret, men vi har haft fine ture før og senere på dagsordenen tager vi det op.

Vore udadvendte aktiviteter, så var vi i Centret på kulturnatten. Vi står sammen med nogle andre foreninger med vores bord og nogle billeder kørende på skærmen. Vi fik snakket med en masse mennesker, har vi billeder fra Glostrup er der altid noget at snakke om, noget nogen kan huske. Har vi billeder fra den store verden (også den på biblioteket) så rejser folk, og der er noget at snakke om. Bjørn kørte og Skakklubben tog vores ting med retur og i mellemtiden havde Ivan og jeg en god dag med en masse snak.

Vi har haft nogle gode aftener, vi kan ikke planlægge humør, engagement og deltagelse på forhånd, men der har været nogle gode snakke og billeder ind imellem. Vi fik prøvet at sætte kameraet til skærmen og vise hvad der skete, når man kørte manuelt. Sidst viste Finn Leo noget om lag og viste billeder fra Bali. Jeg blev meget klogere – både om lag og Bali.
Nogle af aftenerne har der måske manglet lidt disciplin. Men mange gange er der så meget der skal vises, ses og snakkes. Og det er jo også vigtigt.

MEN:
Jeg er rystet over den måde året sluttede på. Jeg er ikke med til at beskylde nogen for det ene eller det andet. Det har der været nok af.

Jeg har 2 emner til sidst: Bjørn, han er i Singapore, har som revisor lavet overdragelsesforretning med Peter vedr. regnskabet og så har han overtaget administrationen af hjemmesiden fra Jørgen.

Og så en tilståelse til allersidst. Jeg var her i efteråret til en foreningskonference, hvor jeg havde tilmeldt mig på vegne af Foreningen NORDEN. Det var ikke et navneskilt til NORDEN, men et til Fotoklubben. Emnet for konferencen var Glostrups 825 års jubilæum. Jeg havde en ide for NORDEN, der var mange andre ideer og rigtig mange, der pegede: ”og naturligvis skal vi have fotoklubben med”.
Jamen vi er stadig i fortsættelse af teaterfestivalen i 1983, er der aktiviteter i Glostrup er det en selvfølge at fotoklubben med, som med foredragene i 2013.

I mine dagsordener, er der normalt et punkt der hedder: nye ideer eller gamle ideer der skal prøves igen. Derfor pkt 9.

Og i fotoklubbens program står der altid ”ret til forbedringer forbeholdes”

Jens KLJ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar